Erhvervsakademi Sjælland

EASJ Nykøbing F er vores mindste og sydligste afdeling. Her har vi samlet et professionelt team af undervisere, der brænder for deres fag og har gode kontakter i lokalområdet.

Vores tætte samarbejde med lokale virksomheder giver gode muligheder for at gøre undervisningen praksisnær. For eksempel starte et projekt med udgangspunkt i et samarbejde med en lokal virksomhed. Undervisningssproget er dansk, men mange undervisningsmaterialer er på engelsk.

 

Globalisering er en hjørnesten i Nykøbing-afdelingens strategi. Vi tænker internationalisering som en naturlig og nødvendig del af organisationens kultur. Studieturen går til udlandet, hvor der kan hentes spændende inspiration. Det er både muligt at læse et semester eller gennemføre praktikperioden i udlandet.

 

EASJ Nykøbing lægger desuden vægt på solide strategiske partnerskaber og har tæt samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner som for eksempel Syddansk Universitet, VUC og Professionshøjskolen Absalon i Danmark. Vi har et uformelt studiemiljø, og de studerende på EASJ i Nykøbing F har adgang til alle faciliteter bl.a. en meget fin og hyggelig kantine, der også danner ramme om de studerendes fredagsbar. Med dit adgangskort har du adgang til afdelingen 24-7, og vi har ’åben-dør-politik’ over for studerende.

 

På EASJ kan du tage følgende uddannelser:

Markedsføringsøkonom

Multimediedesigner

Produktionsteknolog

 

Læs mere om de andre uddannelsessteder i Nykøbing Falster

Er du i tvivl? - Spørg os

15 + 15 =